Erhvervsområde i Middelfart

Erhvervsområde i Middelfart

Set fra E20 stikker Strandmøllen op over trætoppene, Fiberlines ikoniske bygning læner sig ind i landskabet og fra Lillebæltsbroen er der kig til Danbunkering på Strandvejen, NKT på havnen og USTC-koncernens hovedsæde, der er rykket ind i den gennemrenoverede turbinehal, som engang forsynede produktionen af søm og skruer med den nødvendige strøm.

Erhvervslivet i Middelfart Kommune er mangfoldigt - med små og store virksomheder inden for både, byg- og anlæg, service og produktion.

Ser man på sammensætningen og klyngedannelse i forhold til landsgennemsnittet og de øvrige kommuner i Syddanmark, så står kommunen særlig stærkt inden for fødevarebranchen med blandt andre Uhrenholdt, møbler og beklædning med Carl Hansen og Søn samt turismeerhvervet, hvor Middelfart er Danmarks centrum for erhvervsturisme med en række store konferencecentre - og et samlet overnatningstal i 2017 på i alt 540.000.