Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Virksomhederne i Middelfart Kommune er fynsmestre i vækst

Middelfart Kommune er hjemsted for en lang række driftige virksomheder. De har tilsammen - siden 2011 - genereret Fyns største vækst i antallet af private arbejdspladser og ligger i den absolutte top i hele Region Syddanmark.

Set fra E20 stikker Strandmøllen op over trætoppene, Fiberlines ikoniske bygning læner sig ind i landskabet og fra Lillebæltsbroen er der kig til Danbunkering på Strandvejen, NKT på havnen og USTC-koncernens hovedsæde, der er rykket ind i den gennemrenoverede turbinehal, som engang forsynede produktionen af søm og skruer med den nødvendige strøm.

Erhvervslivet i Middelfart Kommune er mangfoldigt - med små og store virksomheder inden for både, byg- og anlæg, service og produktion.

Ser man på sammensætningen og klyngedannelse i forhold til landsgennemsnittet og de øvrige kommuner i Syddanmark, så står kommunen særlig stærkt inden for fødevarebranchen med blandt andre Uhrenholdt, møbler og beklædning med Carl Hansen og Søn samt turismeerhvervet, hvor Middelfart er Danmarks centrum for erhvervsturisme med en række store konferencecentre - og et samlet overnatningstal i 2017 på i alt 540.000.

Her er dine naboer:

Carl Hansen og søn
Carl Hansen & Søn
producerer ikoniske møbelklassikere designet af bl.a. Hans J. Wegner, Ole Wanscher, Frits Henningsen, Kaare Klint, Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Mogens Koch og Poul Kjærholm. Møbelvirksomheden er beliggende i Gelsted, Middelfart Kommune.


Interacoustics
Interacoustics er en verdensomspændende innovationsvirksomhed, som udvikler og fremstiller testapparater og måleudstyr til brug for ørelæger. Virksomheden ligger i Middelfart - direkte til den Fynske Motorvej.

 

Melsing
Melsing er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der udvikler, projekterer og leverer en bred vifte af high-end ingeniørydelser til nationale og internationale kunder. Virksomheden er beliggende i Strib.


Fiberline
Fiberline Composites er en af Europas førende producenter af avancerede profiler i plastkomposit. Virksomheden er beliggende i Middelfart - direkte til den Fynske Motorvej.

 

Godik
Godik er landsdækkende storleverandør indenfor udlejning af materiel til events og festivaler samt udlejning og salg af materiel til håndværk og industri, landbrug og detailbranchen samt skadeservice. Virksomheden er beliggende i Ejby, Middelfart Kommune - direkte til den Fynske Motorvej.

 

ITW Byg
ITW BYG er beliggende i Middelfart og beskæftiger omkring 250 medarbejdere. Virksomheden har et bredt produktsortiment til alle typer fastgørelsesopgaver i træ, beton, stål og gips.