Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Her får virksomhederne adgang til stor arbejdsstyrke

Virksomheder i Middelfart Kommune kan rekruttere de næste medarbejdere blandt 415.000 indbyggere i Trekantområdet - eller fra det øvrige Fyn med knap 500.000 indbyggere. Middelfart Kommunes Job- og Vækstcenter er klar til at indgå et tæt samarbejde - skræddersyet den enkelte virksomhed.

Håndholdt erhvervsservice og skræddersyet rekruttering

Når virksomheder i Middelfart Kommune har brug for ekstra hænder, så er beliggenheden ved Lillebælt en klar fordel. Her har de nemlig fordelen af et godt rekrutteringsgrundlag, hvor der kan hentes medarbejdere fra både Trekantområdet og Fyn.

Samtidig er der skræddersyet hjælp at hente ved Job- og Vækstcenter i Middelfart Kommune, hvor virksomhedskonsulenterne kan bistå med

  • rekruttering, 
  • målrettet opkvalificering af ledige
  • og hjælp til uddannelse af medarbejdere i virksomheden.

Hjælpen tager altid udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete behov.

For at gøre kontakten enkel som muligt, er der i Job- og Vækstcenteret en hotline til rekrutteringsservice (tlf. 8888 4949). Her sidder altid en virksomhedskonsulent klar til at hjælpe, rådgive og vejlede.

Tæt samarbejde
Den tætte kontakt er grundstenen i samarbejdet mellem Middelfart Kommune og de lokale virksomheder. Derfor bruger de i alt 25 virksomhedskonsulenter i Job- og Vækstcenter også tid på at besøge Middelfart Kommunes mange virksomheder i løbet af året. I løbet af 2017 besøgte man over 1.300 unikke virksomheder og var på over 3.500 virksomhedsbesøg.

Middelfart Kommunes Job- og Vækstcenter er desuden en del af Job7, som er Trekantområdets fælles rekrutteringssamarbejde og Rekrutteringsservice Fyn. Det betyder, at når virksomheder kontakter jobkonsulenterne i Middelfart Kommune, så får de adgang til arbejdsstyrken i nabokommunerne i både øst og vest i stedet for blot én kommune.